Travlhed

 

Jeg startede året med at rense bunde i starten af April. og fandt 3 familier der ikke havde overlevet vinteren.
Der var også 7 familer der var svage og ikke sad på særlig mange tavler. Dem fik jeg nogenlunde styr på ved at reducere deres plads og sørge for at de havde foder nok. 
De resterende 10 familier havde det fint, men hermed er det kun halvdelen af familerne der har det godt, ikke den bedste start på foråret.


April blev jo som bekendt ret kold og bierne var lidt langsomme til at komme i gang. først omkring 1 maj fik jeg sat et magasin mere over de familier der havde det godt. Det tegner ikke til den store honning høst i år. 

Jeg har sløjfet mit "kenya" stade på Kildegården, og sat bierne over i et af mine almindelige opstavlings stader. Jeg må indrømme at det fungerede ikke rigtigt for mig, med det kenya stade. Jeg syntes det var for besværligt og tidskrævende at gennemgå stadet, beværligt at foder og veroa behandle. Det er heller ikke rigtigt lykkes mig at høste noget særligt fra stadet. Så jeg besluttet er det skal være slut med denne stadetype for mit vedkommende.

Jeg havde heldigvis lavet det sådan at at toplisterne var i 12" X10" størrelse og passede lige ned i et almindeligt magasin og jeg kunne overføre tavlerne direkte fra Kenya stadet med bier og yngel, det gik faktisk meget nemt og bierne har taget godt imod ders nye hjem. Kenya stadet er nu kørt på genbrugs pladsen.

Jeg har her i slut Maj sat et 3. magasin på  8 af familierne og sikker snart på flere endnu. med dronninge gitter i mellem. Dem kommer der så ingen yngel i fordi dronningen ikke kan komme igennem dronninge gitteret, det er kun arbejderbiern der kan, med honning, og derfor kaldes det også et honnig magasin.
Det er lidt sent at få Honning magasin på, i forhold til tidliger år. Så nu er det spændende hvormeget honning de når at samle i år. Bierne er ihvertfald godt igang nu, så måske kan de indhente lidt fra det kolde forår. 

 

Bee 75 H