Rogpuster 540

Jeg bruger faktisk ikke min røgpuster særlig meget.
Kun til at dirigere lidt rundt på bierne når jeg feks. skal lukke stadet og vil have dem til at trække sig ned i stadet, for ikke at klemme dem når jeg lægger låget på.
Men jeg har altid en røgpuster med i bigården for nogen gange kan bierne godt være lidt pirlige, så får de lige lidt røg, så er det lidt nemmere at arbejde med dem. 

Jeg laver mine "brandbomber" af kaffe sække og lidt bølgepap. Jeg har fået en masse Kaffesække fra et kafferisteri.
Opdaget fornylig at bygningen hvor kafferisteriet lå i, er revet ned og de er ved at opføre nogle etage ejendomme. Det bekymre mig ikke så meget for jeg har kaffesække nok til mange år endnu.  

Kaffesækkene klipper jeg i strimler, og laver en rulle med lidt bølgepap strimler rullet ind i , mest inde i midten, gerne med lidt pap stikkende lidt ud, som en slags lunde.
Jeg tænder dem så ved hjælp af lunden og når de begynder at gløde lidt, sætter jeg rullen i røgpusteren. De er dejlig nemme at tænde, de går ikke så nemt ud og giver masser af røg.